Sprog – TaleKlar https://taleklar.dk Talebehandling Sat, 27 Dec 2025 16:56:08 +0000 da-DK hourly 1 https://taleklar.dk/wp-content/uploads/2025/01/cropped-cropped-Logo-orginale-gennemsigtigt-e1737819720432-32x32.png Sprog – TaleKlar https://taleklar.dk 32 32 241169046 Talelidelser https://taleklar.dk/talelidelser/ https://taleklar.dk/talelidelser/#respond Sun, 19 Oct 2025 12:22:44 +0000 https://taleklar.dk/?p=5695

Talelidelser refererer til en bred vifte af udfordringer, der påvirker evnen til at kommunikere effektivt gennem tale. Disse lidelser kan variere i type og sværhedsgrad og kan påvirke både børn og voksne. Talelidelser kan have mange forskellige årsager, herunder neurologiske skader, genetiske faktorer, psykologiske traumer eller udviklingsmæssige forstyrrelser.

Forskellige talelidelser

  • Udtale: Problemer med at producere bestemte lyde korrekt, som ved artikulationsvanskeligheder.
  • Flydende tale: Udfordringer som stammen, der kan medføre blokeringer, gentagelser eller forlængelser af lyde.
  • Stemme: Problemer med tone, styrke eller kvalitet, der påvirker, hvordan stemmen opfattes.
  • Motorisk kontrol: Neurologiske tilstande som dysartri eller verbal apraksi, hvor muskulær kontrol over tale er nedsat.
  • Ordfinding: Vanskeligheder med at forstå eller producere sprog, ofte som følge af hjerneskade efter en blodprop eller blødning.

Som logopæd arbejder jeg med en bred vifte af talelidelser, der påvirker kommunikationen på forskellige måder. Uanset hvilke udfordringer du står overfor, er målet altid at styrke kommunikationen og forbedre livskvaliteten. Mit arbejde handler om meget mere end ord. Det handler om at give mennesker en stemme og redskaber til at blive hørt på deres egne præmisser.

]]>
https://taleklar.dk/talelidelser/feed/ 0 5695
Afasi: Hukommelse og genopbygning af sproget https://taleklar.dk/hukommelse-og-sproglig-genopbygning-ved-afasi/ https://taleklar.dk/hukommelse-og-sproglig-genopbygning-ved-afasi/#respond Wed, 15 Oct 2025 14:44:50 +0000 https://taleklar.dk/?p=5411

Hukommelsen spiller en afgørende rolle i vores evne til at tilegne os og genkalde information. To af de mest effektive strategier til at styrke hukommelsen er fokuseret opmærksomhed og aktiv repetition af ord, sætninger og sproglige strukturer. Hos personer med afasi er kombinationen af disse teknikker essentiel for at genopbygge sproglige færdigheder og tilegne sig nye ord. Fokuseret opmærksomhed opstår gennem målrettet logopædisk intervention og mindfulness, hvor motivationen styrkes via meningsfulde sproglige aktiviteter og udvikling.

Gentagelse hjælper med at skabe stærkere neurale forbindelser i hjernen, hvilket gør det lettere at genkalde og anvende sproget i hverdagen. Dette kan ske gennem mundtlig eller skriftlig repetition, systematisk gentagelse af nøgleord i samtaler eller strukturerede øvelser, hvor de samme ord og sætninger anvendes i forskellige sammenhænge. Ved at integrere sproglige elementer i relevante og personlige kontekster kan hjernen gradvist genopbygge tabte sprogfærdigheder og styrke kommunikationen.

Opmærksomhedens betydning for hukommelsen
Opmærksomhed i nuet spiller en afgørende rolle for, hvordan vi indkoder og lagrer information. Når vi retter vores fulde fokus mod en given oplysning, skabes stærkere neurale forbindelser i hjernen, hvilket gør det nemmere at huske og genkalde information senere. Forskning fra Michigan State University understøtter dette ved at påvise, at distraktioner, såsom internetbrug under undervisning, reducerer opmærksomheden og dermed evnen til at indkode information i hukommelsen. Se artikel for mere viden HER 

De fleste kan huske episoder fra folkeskolen, hvor læreren sagde noget, som fangede ens interesse. I sådanne situationer kunne man bedre huske og genfortælle, hvad der blev sagt. Det hænger sammen med, at opmærksomheden skærpes, og andre stimuli lukkes ude. Rent neurologisk fortæller vi hjernen, at informationen er vigtig og værd at huske. Hvis man lærer sig denne teknik, kræves der langt færre gentagelser for at genvinde tabte sproglige færdigheder.

For personer med afasi er det derfor særligt vigtigt at være mentalt til stede i sproglige læringssituationer. Nyere forskning viser, at mindfulness-baseret intervention kan reducere stress og forbedre kommunikationen hos personer med afasi. Et studie offentliggjort i NeuroRehabilitation viste, at regelmæssig mindfulness-meditation førte til øget sproglig funktion og mindre angst hos en person med afasi. Dette peger på, at bevidst nærvær og opmærksomhed kan understøtte sproglig genoptræning. Se artikel for mere viden HER 

For at fremme indlæringen hos afasiramte er det afgørende at skabe ro i sindet og minimere ydre forstyrrelser. Et roligt og struktureret læringsmiljø styrker opmærksomheden, øger koncentrationen og gør det lettere at tilegne sig ny viden. Det kræver fokus at skabe en stærk forbindelse mellem lyd, artikulation, forståelse og sprogfornemmelse, som er evnen til intuitivt at opfatte og bruge sprogets rytme, melodi og struktur. Det handler om at skabe optimale forhold for effektiv kommunikation og sproglig udvikling, hvilket ikke er en let bedrift, hvis man er ramt af afasi.

Gentagelsens kraft i sprogindlæring
Gentagelse er en enkel og effektiv måde at styrke hukommelsen på. Når vi gentager information, bliver forbindelserne i hjernen stærkere, og det bliver lettere at huske ord og sætninger. Mange oplever det, når de lærer en ny sang: Først husker man kun få ord, men ved at gentage sangen igen og igen, indtil den sidder fast, husker man både tekst og melodi.

For personer med afasi er det vigtigt at gentage ord og begreber i forskellige sammenhænge. For eksempel kan ordet kop indlæres under måltider, ved kaffeservering eller i supermarkedet. Gentagelsen kan være auditiv (høre ordet), visuel (se en kop eller ordet skrevet) eller motorisk (skrive, sige ordet eller drikke af koppen).

Hvis personer med afasi skal lære ordet æble, kan logopæden først sige ordet højt (auditivt), vise et billede og pege på et æble (visuelt) og derefter lade personen røre ved æblet og sige ordet (motorisk). Ved at aktivere flere sanser styrkes indlæringen.

Mange kender sikkert følelsen af at lære en ny opskrift. Først læser man opskriften (visuelt), lytter måske til en forklaring fra en anden (auditivt), rører ved ingredienserne og forbereder maden (motorisk) og smager på retten (smagssans). Når alle sanser aktiveres samtidig, bliver det meget lettere at huske opskriften. Hjernen skaber flere forbindelser, når du både ser, hører, lugter og rører ved det, du lærer. Jo flere sanseindtryk, jo flere stier skabes i hjernen, og det gør det nemmere at huske.I starten skal man måske kigge nøje på hver enkelt trin, men jo flere gange man laver retten, jo mere sidder fremgangsmåden på rygraden, fordi erfaringen sætter sig fast i hukommelsen.

Studier viser, at brug af multisensoriske teknikker (som at kombinere tale, berøring og visuelle stimuli) forbedrer hukommelsen. Eksempelvis kan det hjælpe personer med afasi at sige et ord højt, samtidig med at de ser og skriver det. Se artikel for mere viden HER

Kombinationen af opmærksomhed og gentagelse
Den mest effektive læring sker ved at kombinere opmærksomhed og gentagelse. Ved at rette opmærksomheden mod et ord eller en sætning og derefter gentage det flere gange, skabes der et mere robust sprogligt netværk i hjernen.

For eksempel, hvis en person med afasi skal lære ordet tallerken, kan en logopæd eller pårørende sikre, at personen er fuldt opmærksom på tallerkenen og artikulationsstederne i munden, mens ordet siges højt. Personen kan derefter gentage ordet flere gange, pege på tallerkenen og anvende ordet i forskellige sammenhænge for at styrke indlæringen. Ved at aktivere både auditiv, visuel, kinæstetisk og taktil hukommelse skabes flere adgange til lagring og genkaldelse. Dermed styrkes forbindelsen mellem arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen, hvilket fremmer en mere stabil og fleksibel anvendelse af ordet i kommunikationen.

Yderligere faktorer i hukommelses- og sprogtræning

Neuroplasticitet og mindfulness i afasiundervisning
Hjernen har en enestående evne til at tilpasse sig og danne nye forbindelser efter en skade – en evne, der kaldes neuroplasticitet. Gennem gentagen og målrettet træning kan personer med afasi genetablere sproglige funktioner. I denne proces spiller mindfulness en central rolle i den indre-motoriske afasiundervisning.

Indre-motorisk undervisning styrker samspillet mellem sprog, tale og kropsfornemmelse ved hjælp af “mindful” sprogtræning. Det indre i indre-motorisk henviser til en kropslig og mental opmærksomhed – en tilstand, som aktiveres og forstærkes gennem mindfulness. Når personen med afasi arbejder med mindfulness, skabes en kropslig bevidsthed, der understøtter et gunstigt miljø for hjernens omstrukturering. Denne kombination fremmer en dybere kontakt til en fokuseret læringstilstand, som øger motivationen, fordi fremskridt opleves mere tydeligt.

Det kan være udfordrende at forstå i teorien, fordi det er en kropslig oplevelse, der først giver rigtig mening, når den opleves direkte. Se video for mere viden HER

Digitale hjælpemidler og apps
Ny forskning peger på, at digitale applikationer som AI-drevne sprogtræningsprogrammer kan støtte genoptræningen. Apps, der tilpasser sig brugerens læringshastighed, har vist sig at forbedre sprogtilegnelse. Se artikler for mere viden HER

Sammenhæng mellem søvn og hukommelse
Søvnkvaliteten spiller en vigtig rolle i hukommelseslagring, fordi en god nats søvn efter sprogtræning styrker de neurale forbindelser, der er skabt i løbet af dagen. Se artikel for mere viden HER

Social interaktion som læringsværktøj
Studier viser, at social interaktion og samtalestøtte hjælper personer med afasi med at bevare og udvikle deres sprogfærdigheder. Se artikel for mere viden HER

For personer med afasi er det afgørende at træne hukommelse og sprog gennem en kombination af fokuseret opmærksomhed (mindfulness) og gentagelse. Ved at skabe situationer, hvor personen med afasi aktivt fokuserer på et ord og gentager det i meningsfulde sammenhænge, kan sproget langsomt genopbygges. Denne tilgang øger muligheden for at genvinde kommunikative evner og forbedre livskvaliteten.

]]>
https://taleklar.dk/hukommelse-og-sproglig-genopbygning-ved-afasi/feed/ 0 5411
Lad stilheden blive katalysator for fri tale https://taleklar.dk/stilheden/ https://taleklar.dk/stilheden/#respond Wed, 19 Feb 2025 14:45:03 +0000 https://taleklar.dk/?p=5699

At bruge stilheden som en katalysator kræver en bevidst tilgang. Gennem vejrtrækningsøvelser kan stilheden blive en aktiv del af arbejdet med at forbedre tale. I stedet for at fokusere på at presse ordene frem eller bekæmpe udfordringer med at tale, kan stilheden fungere som et trygt “mellemrum”, hvor både krop og sind kan slappe af, og kommunikationen kan udfolde sig mere frit.

Stilhed er ikke blot fraværet af lyd og bevægelse, men også en invitation til at give slip på den indre spænding, som ofte ledsager taleudfordringer. Når stilhedens potentiale udnyttes, kan den skabe en pause, hvor spændinger i kroppen mindskes, og hvor frygten for at tale får mindre magt. Dette rum af tilstedeværelse kan hjælpe personen til at genfinde en følelse af kontrol over deres tale, da de giver sig selv lov til at trække vejret, finde ro og lade ordene komme naturligt – uden pres eller bekymring.

Stilheden er fundamentet for lyd. Ud af stilheden kommer lyden, og når lyden er væk, vender stilheden tilbage igen. Når vi anerkender dette samspil, kan vi begynde at se stilheden ikke som et tomrum, men som en nødvendig del af kommunikationen – et rum, der giver plads til at tale uden at forcere ordene.

Vi kender det fra hverdagen: Når vi ikke kan huske et navn eller en oplysning, hjælper det sjældent at tænke mere intensivt over det. Det er først, når vi slipper kampen og lader stilheden arbejde for os, at svarene ofte dukker op af sig selv. Denne proces, hvor indre stilhed giver hjernen mulighed for at organisere sig selv, viser, hvordan stilhed kan fungere som en katalysator for mere fri og naturlig tale. Når vi tillader stilheden at træde frem, skabes et rum, hvor ord og bevægelser kan opstå spontant og ubesværet, uden først at blive filtreret eller hæmmet af tankernes konstante vurdering eller frygt for fejl.

]]>
https://taleklar.dk/stilheden/feed/ 0 5699
Når talelidelser bliver en hindring for nu’et https://taleklar.dk/nuet/ https://taleklar.dk/nuet/#respond Sat, 15 Feb 2025 23:34:09 +0000 https://taleklar.dk/?p=5528

Denne sætning fremhæver en vigtig pointe: Når taleproblemer eller andre kommunikationsvanskeligheder ikke blot er praktiske forhindringer, men også bliver psykologiske byrder. Det kan føles, som om man sidder fast mellem et “før” og et “efter”, hvilket gør det svært at være til stede i nuet. Man kan længes efter en fremtid, hvor problemet er løst, og det skaber en konstant indre uro og spændinger i kroppen.

I denne situation kan det være hjælpsomt at skifte fokus fra “jeg skal blive anderledes” til “jeg kan være med det, der er, lige nu.” Det handler ikke om at opgive ønsket om forbedring, men om at acceptere sig selv og sine udfordringer som en del af processen og bruge det som et stærkt fundament for udvikling.

Strategier til at finde ro i nu’et:

Mindfulnessøvelser
Øv dig i at være opmærksom på det nuværende øjeblik uden at dømme det. Fokuser på vejrtrækningen og mærk, hvordan luften føles, når den går ind og ud, uden at forsøge at ændre noget.

Taknemmelighed for små sejre
Anerkend øjeblikke, hvor talen flyder bedre, eller kommunikationen lykkes. Det kan være noget så simpelt som: “I dag fortalte jeg en historie uden vanskeligheder, og det var en succes.”

Selvmedfølelse
Tal til dig selv, som du ville til en ven, der oplever det samme. For eksempel: “Det er okay, at det her er svært. Jeg gør mit bedste, og det er nok.”

Flowaktiviteter
Dyrk aktiviteter, hvor fokus på resultatet forsvinder, og hvor processen i sig selv giver glæde, som musik, tegning, leg, yoga eller andet, der føles meningsfuldt.

Ved at skabe plads til nu’et kan man finde en indre ro, der styrker arbejdet med talevanskeligheder, uanset om det sker gennem mindfulness, kropslig aktivitet eller logopædisk behandling.

]]>
https://taleklar.dk/nuet/feed/ 0 5528
Indre og ydre stemme – vejen til accept https://taleklar.dk/balance/ https://taleklar.dk/balance/#respond Sat, 15 Feb 2025 23:08:04 +0000 https://taleklar.dk/?p=5512 Når der opstår en konflikt mellem den indre og ydre stemme, skyldes det ofte en forskel mellem det, man ønsker at udtrykke (den indre stemme), og det, man faktisk kan udtrykke (den ydre stemme).

Eksempler:

  • Stammen: Man ved præcis, hvad man vil sige, men ordene blokeres eller kommer ikke ud som ønsket.
  • Stemmeproblemer: Stemmen lyder anderledes end forventet, hvilket kan føre til frustration.
  • Sproglige udfordringer: Vanskeligheder med at finde de rette ord kan give en følelse af utilstrækkelighed.

Denne konflikt kan resultere i frustration, usikkerhed og nogle gange føre til, at man undgår kommunikation.

Den indre dialog forvandler ofte vanskeligheder til større problemer, end de egentlig er, og talelidelsen bliver en del af ens identitet, en fortælling om: “Jeg er en person med en talelidelse.” Problemet ved at opbygge en identitet omkring en talelidelse er, at det kan påvirke, hvordan man ser på sig selv. Den indre dialog skaber en splittelse, når man siger “jeg hader mig selv” eller “jeg elsker mig selv,” fordi der opstår et forhold mellem “jeg” og “selv,” altså mig og mit liv, mig og min stammen eller stemme osv. Men hvem eller hvad er det, der elsker, og hvem eller hvad er det, der elskes? På samme måde kan den eller det, man elsker, også blive genstand for had. Dette kan føre til, at man overlades til en mere eller mindre tilfældig indre stemme, der dømmer, vurderer og kritiserer. Der kan opstå et usundt forhold til sig selv. Pointen er at afslutte dette forhold og blot være sig selv, for der er og vil altid kun være én person. Ved at afslutte forholdet til den indre selvkritik skabes muligheden for at være sit autentiske selv.

Med den rette hjælp kan man lære at bryde negative adfærdsmønstre og gradvist opbygge en større accept af sine talevanskeligheder. Det handler om at forstå sin situation på et dybere niveau og acceptere sin ydre stemme. I stedet for at bekymre sig om, hvordan man taler, lærer man at være nærværende, mens man taler.

 

]]>
https://taleklar.dk/balance/feed/ 0 5512
Afasi: Når ordene bliver en udfordring https://taleklar.dk/5002-2/ https://taleklar.dk/5002-2/#respond Wed, 05 Feb 2025 09:48:09 +0000 https://taleklar.dk/?p=5002

Afasi påvirker mennesker forskelligt, og logopædisk behandling handler om at hjælpe personen med at håndtere de udfordringer, der opstår, når de ikke kan finde ordene, bliver misforstået eller ikke kan udtrykke det, de ønsker at sige. Jo bedre personen lærer at acceptere og være i disse situationer, desto lettere bliver det ofte at genfinde ordene og kommunikere. Det handler ikke om at lære sproget forfra, for det er allerede til stede, men der er en barriere, som gør det svært at få adgang til det.

Pårørende oplever ofte, at personer med afasi taler mere frit, når de er afslappede og ikke bekymrer sig om, hvordan de formulerer sig. Det kan de fleste genkende fra samtaler med en nær ven. Hos personer uden afasi sker kommunikation spontant og intuitivt, fordi man taler ud fra følelser og en umiddelbar fornemmelse fremfor tanker og analyser. Ved afasi må ordene derimod hentes frem bevidst, som når man forsøger at tale et fremmedsprog, man sjældent bruger.

Normalt er fokus på, hvad man vil sige, ikke hvordan. Ordene flyder frit uden anstrengelse. Ved afasi forstyrres denne intuitive proces, og kommunikationen bliver anstrengt og styret af tanker. Mange kender følelsen af at holde en vigtig tale, hvor man pludselig bliver bevidst om sin måde at tale på, og ordene ikke længere kommer naturligt. Når man er nervøs, bliver det svært at finde de rette ord, i modsætning til den lethed man oplever i en afslappet samtale. Derfor er det vigtigt at støtte en intuitiv og tryg tilgang til tale ved afasi, så kommunikationen ikke præges af misforståelser, opgivelse og frygt for andres reaktioner.

Læs her, hvordan forskning støtter dette perspektiv:

En undersøgelse fra NTNU viser, at samtaler ofte brydes ved afasi på grund af ordletningsvanskeligheder, og at en afslappet kommunikationsform kan fremme mere spontan tale (læs her).
En kvalitativ undersøgelse fra Universitetet i Oslo peger på, at personer med afasi føler sig mere trygge og udtryksfulde i et roligt og accepterende miljø (læs her).
En masteropgave fra OsloMet understreger, at personer med afasi ofte undgår kommunikation under pres og fremhæver vigtigheden af trygge rammer (læs her).

En person med afasi kan nemt ende i en ond cirkel, hvor frygten for at finde de rette ord hæmmer evnen til at huske og anvende dem korrekt. Traditionel logopædisk behandling fokuserer ofte på målrettede øvelser med ordgentagelse, der styrker både hukommelse og ordgenkendelse. Denne tilgang mangler dog ofte en tæt kobling til daglig kommunikation, hvilket kan gøre det svært at overføre de indlærte færdigheder til hverdagen. Hvis logopæden ikke fokuserer på at reducere præstationspres og håndtere negative tanker, kan det hindre personen i både at huske det lærte og udtrykke sig frit i hverdagen.

Stilhedens betydning

Stilhed kan beskrives som fravær af lyd og bevægelse eller som en oplevelse af indre ro. I det logopædiske arbejde med afasi har stilheden en central betydning. Stilheden giver plads til kommunikation og samvær og mulighed for at samle sig og finde vej til ordene.

Ligesom indånding følges af udånding, og spænding veksler med afspænding, opstår ordene under talen som korte manifestationer af stilheden. De formes, udtales og forsvinder igen og efterlader plads til stilhed, indtil nye ord opstår. Sådan fortsætter kommunikationen, indtil der igen bliver stille. En måde at illustrere det på kunne være, at stilheden er som himlen, og ordene er som skyer, der driver hen over den. De formes og opløses, kommer og går, mens himlen forbliver rolig og uforanderlig i baggrunden.

Forstår man, at stilhed skaber et rum, hvor sproget kan udforme sig, har man også adgang til den kilde, hvorfra nye ord udspringer.

Stilhed giver hjernen tid til at bearbejde sproget uden pres. Når der er ro i hovedet, forstyrres hjernen ikke af tankemylder, og sproglige forbindelser opstår mere naturligt. Tænk på, når du prøver at huske navnet på en skuespiller. Jo mere du anstrenger dig, desto sværere bliver det. Men når du giver slip og lader stilheden komme til, dukker navnet pludselig op.

Hvis du får afasi, er stilhed en vigtig teknik. Ordene kan ikke tvinges frem; de kommer, når hjernen er klar. Det handler derfor om at skabe de bedste rammer for, at sproget kan genopbygges. Stilheden giver hjernen frihed til at arbejde, både før og efter afasien opstår.

Stilhed skaber et rum, hvor hjernen kan reorganisere sig uden forstyrrelser. Her får sproget lov til at vokse på egne betingelser, hvilket styrker både genlæring, hukommelse og evnen til at udtrykke sig klart. Hos mig lærer du, hvordan du aktivt kan bruge stilheden i din sproglige genoptræning.

Afasibehandling bør fokusere på personens bevidsthedstilstand under kommunikation frem for primært at træne ordhukommelsen. Træning af både bevidsthedstilstanden og ordhukommelsen kan kombineres, så personen med afasi både er bevidste om den indre stilhed og ordproduktionen samtidig. Dette betyder, at personen opretholder en indre ro samtidig med, at den gradvise genopbygning af sproget. Denne tilgang støtter personen i at acceptere og arbejde med fejl som en naturlig del af processen, snarere end at betragte dem som hindringer. Ved at fremme selvregulering og accept kan logopæden hjælpe personen med at opnå meningsfuld kommunikation på deres egne præmisser, hvilket skaber en varig forbedring af sprogfærdigheder og livskvalitet.

Sprogtilegnelse sker mest naturligt, når fokus er på fri og kreativ udfoldelse og ikke på korrekthed og præstation. Ord kommer til én, når man får lov at lege med sproget uden at blive hæmmet af selvkritik eller forventninger. Det handler om at turde tale frit uden at tænke på, om det er rigtigt eller forkert. Ligesom når man går fremad uden at kigge bagud, fejl bremser ikke bevægelsen. I en sådan tryg ramme får sproget lov til at vokse i sit eget tempo.

Den indre-motoriske tilgang understøttes af forskning, som viser, at stilhed og pauser i kommunikationen skaber rum for kognitiv bearbejdning og fremmer sproglig genopbygning. Stilheden reducerer stress og fremmer indre ro, hvilket er afgørende for sprogudvikling.

  • White Rose eTheses (Windeatt, 2022)
    En ph.d.-afhandling, der undersøger brugen af pauser og stilhed i samtaler med personer med afasi. Den viser, hvordan stilhed fungerer som et aktivt redskab i samtalen og fremmer fælles forståelse og deltagelse (læs her).

  • PubMed – Varela et al. (2012)
    En artikel der udforsker forbindelsen mellem meditation og hjernens funktioner, herunder hvordan mindfulness kan understøtte neuroplastiske processer, som er relevante for genoptræning ved afasi (læs her).

  • Frontiers in Psychology (2024)
    Et nyere studie, der viser, hvordan bevidst opmærksomhed og accept i sproglig rehabilitering kan forbedre både følelsesmæssig trivsel og sproglige færdigheder hos personer med afasi (læs her).

Sangen HJEM – en rørende fortælling om at finde sig selv

Sangerinden og sangskriveren Sanne Salomonsen blev ramt af en blodprop i 2006. Ud af den oplevelse er der opstået en række sange, der kan hjælpe med at forstå, hvad det vil sige at blive ramt af en hjerneskade og rejse sig igen. Særligt sangen HJEM beskriver denne rejse på en rørende måde. I sangen deler hun budskaber om at acceptere fortiden, finde ro i nuet og genfinde sig selv.

Her er nogle uddrag fra sangteksten:
  • “Der er intet der lokker mig tilbage ud af dette øjeblik, denne time, denne dag.”
  • “Jeg er præcis, hvor jeg skal være.”
  • “Jeg er ved at finde frem til det menneske, jeg er.”
  • “Jeg er ikke bange for at fejle mere.”
  • “Lever man, er det jo hvad der sker.”
  • “Som et vers der fandt sin sang, står jeg her.”
  • “Så er jeg kommet hjem.”

Musik har en unik evne til at udtrykke det, som ord ikke kan formidle. Når en person med afasi får ro i sindet og frihed fra den “dømmende og kritiske hjerne”, opstår der plads til udvikling. Det handler om at være til stede og acceptere “øjeblikket”, som det er, her og nu, så sproget gradvist kan genfinde sin egen melodi.

]]>
https://taleklar.dk/5002-2/feed/ 0 5002