Logopædi – TaleKlar

Når dit barn lærer stammeteknikkerne

Marc Egede — Sun, 30 Nov 2025 07:27:55 +0000

Som forælder til et barn der stammer, kender jeg følelsen af afmagt. Man ser sit barn kæmpe for at få ordene ud, og man mærker frustrationen helt ind i kroppen. Skal man hjælpe? Skal man vente? Eller risikerer man at gøre det værre ved at blande sig for meget?

De fleste forældre ønsker at støtte deres barn bedst muligt, men det kan være svært at vide hvordan. I begyndelsen er det ofte logopæden, der guider barnet gennem øvelserne og hjælper det med at forstå teknikkerne. Efterhånden som barnet bliver mere trygt, kan forældrene gradvist tage en mere aktiv rolle derhjemme som støtte, ikke som træner.

Forældre spiller en afgørende rolle ved at skabe et roligt, nysgerrigt og trygt rum, hvor barnet tør eksperimentere med sin tale. Når teknikker bliver noget, barnet selv opdager effekten af frem for noget, det skal, vokser motivationen indefra. Som man siger: teknikken skal vokse indefra, ikke påtvinges udefra.

Små ændringer i forældrenes tilgang kan gøre en stor forskel. I stedet for at rette på barnets tale, kan man for eksempel:

• Spørge barnet, hvordan det selv oplever sin stammen, og hvad der hjælper.
• Lade barnet vurdere sin indsats på en skala fra 1 til 10, så fokus flyttes fra fejl til indsats.
• Være opmærksom på tegn på træthed, uro eller spænding og hjælpe barnet med at finde ro.
• Anerkende tilbagefald som en naturlig del af læring, ikke som et nederlag.
• Mind barnet om, at teknikkerne er et redskab til frihed, ikke en regel der skal følges.

Når forældre giver plads til barnets egen rytme og lytter mere end de retter, bliver de en vigtig del af barnets udvikling. Det handler ikke om at få stammen væk, men om at give barnet modet til at kommunikere frit med både styrke og tryghed.

Talelidelser

Marc Egede — Sun, 19 Oct 2025 12:22:44 +0000

Talelidelser refererer til en bred vifte af udfordringer, der påvirker evnen til at kommunikere effektivt gennem tale. Disse lidelser kan variere i type og sværhedsgrad og kan påvirke både børn og voksne. Talelidelser kan have mange forskellige årsager, herunder neurologiske skader, genetiske faktorer, psykologiske traumer eller udviklingsmæssige forstyrrelser.

Forskellige talelidelser

Udtale: Problemer med at producere bestemte lyde korrekt, som ved artikulationsvanskeligheder.
Flydende tale: Udfordringer som stammen, der kan medføre blokeringer, gentagelser eller forlængelser af lyde.
Stemme: Problemer med tone, styrke eller kvalitet, der påvirker, hvordan stemmen opfattes.
Motorisk kontrol: Neurologiske tilstande som dysartri eller verbal apraksi, hvor muskulær kontrol over tale er nedsat.
Ordfinding: Vanskeligheder med at forstå eller producere sprog, ofte som følge af hjerneskade efter en blodprop eller blødning.

Som logopæd arbejder jeg med en bred vifte af talelidelser, der påvirker kommunikationen på forskellige måder. Uanset hvilke udfordringer du står overfor, er målet altid at styrke kommunikationen og forbedre livskvaliteten. Mit arbejde handler om meget mere end ord. Det handler om at give mennesker en stemme og redskaber til at blive hørt på deres egne præmisser.

Afasi: Hukommelse og genopbygning af sproget

Marc Egede — Wed, 15 Oct 2025 14:44:50 +0000

Hukommelsen spiller en afgørende rolle i vores evne til at tilegne os og genkalde information. To af de mest effektive strategier til at styrke hukommelsen er fokuseret opmærksomhed og aktiv repetition af ord, sætninger og sproglige strukturer. Hos personer med afasi er kombinationen af disse teknikker essentiel for at genopbygge sproglige færdigheder og tilegne sig nye ord. Fokuseret opmærksomhed opstår gennem målrettet logopædisk intervention og mindfulness, hvor motivationen styrkes via meningsfulde sproglige aktiviteter og udvikling.

Gentagelse hjælper med at skabe stærkere neurale forbindelser i hjernen, hvilket gør det lettere at genkalde og anvende sproget i hverdagen. Dette kan ske gennem mundtlig eller skriftlig repetition, systematisk gentagelse af nøgleord i samtaler eller strukturerede øvelser, hvor de samme ord og sætninger anvendes i forskellige sammenhænge. Ved at integrere sproglige elementer i relevante og personlige kontekster kan hjernen gradvist genopbygge tabte sprogfærdigheder og styrke kommunikationen.

Opmærksomhedens betydning for hukommelsen
Opmærksomhed i nuet spiller en afgørende rolle for, hvordan vi indkoder og lagrer information. Når vi retter vores fulde fokus mod en given oplysning, skabes stærkere neurale forbindelser i hjernen, hvilket gør det nemmere at huske og genkalde information senere. Forskning fra Michigan State University understøtter dette ved at påvise, at distraktioner, såsom internetbrug under undervisning, reducerer opmærksomheden og dermed evnen til at indkode information i hukommelsen. Se artikel for mere viden HER

De fleste kan huske episoder fra folkeskolen, hvor læreren sagde noget, som fangede ens interesse. I sådanne situationer kunne man bedre huske og genfortælle, hvad der blev sagt. Det hænger sammen med, at opmærksomheden skærpes, og andre stimuli lukkes ude. Rent neurologisk fortæller vi hjernen, at informationen er vigtig og værd at huske. Hvis man lærer sig denne teknik, kræves der langt færre gentagelser for at genvinde tabte sproglige færdigheder.

For personer med afasi er det derfor særligt vigtigt at være mentalt til stede i sproglige læringssituationer. Nyere forskning viser, at mindfulness-baseret intervention kan reducere stress og forbedre kommunikationen hos personer med afasi. Et studie offentliggjort i NeuroRehabilitation viste, at regelmæssig mindfulness-meditation førte til øget sproglig funktion og mindre angst hos en person med afasi. Dette peger på, at bevidst nærvær og opmærksomhed kan understøtte sproglig genoptræning. Se artikel for mere viden HER

For at fremme indlæringen hos afasiramte er det afgørende at skabe ro i sindet og minimere ydre forstyrrelser. Et roligt og struktureret læringsmiljø styrker opmærksomheden, øger koncentrationen og gør det lettere at tilegne sig ny viden. Det kræver fokus at skabe en stærk forbindelse mellem lyd, artikulation, forståelse og sprogfornemmelse, som er evnen til intuitivt at opfatte og bruge sprogets rytme, melodi og struktur. Det handler om at skabe optimale forhold for effektiv kommunikation og sproglig udvikling, hvilket ikke er en let bedrift, hvis man er ramt af afasi.

Gentagelsens kraft i sprogindlæring
Gentagelse er en enkel og effektiv måde at styrke hukommelsen på. Når vi gentager information, bliver forbindelserne i hjernen stærkere, og det bliver lettere at huske ord og sætninger. Mange oplever det, når de lærer en ny sang: Først husker man kun få ord, men ved at gentage sangen igen og igen, indtil den sidder fast, husker man både tekst og melodi.

For personer med afasi er det vigtigt at gentage ord og begreber i forskellige sammenhænge. For eksempel kan ordet kop indlæres under måltider, ved kaffeservering eller i supermarkedet. Gentagelsen kan være auditiv (høre ordet), visuel (se en kop eller ordet skrevet) eller motorisk (skrive, sige ordet eller drikke af koppen).

Hvis personer med afasi skal lære ordet æble, kan logopæden først sige ordet højt (auditivt), vise et billede og pege på et æble (visuelt) og derefter lade personen røre ved æblet og sige ordet (motorisk). Ved at aktivere flere sanser styrkes indlæringen.

Mange kender sikkert følelsen af at lære en ny opskrift. Først læser man opskriften (visuelt), lytter måske til en forklaring fra en anden (auditivt), rører ved ingredienserne og forbereder maden (motorisk) og smager på retten (smagssans). Når alle sanser aktiveres samtidig, bliver det meget lettere at huske opskriften. Hjernen skaber flere forbindelser, når du både ser, hører, lugter og rører ved det, du lærer. Jo flere sanseindtryk, jo flere stier skabes i hjernen, og det gør det nemmere at huske.I starten skal man måske kigge nøje på hver enkelt trin, men jo flere gange man laver retten, jo mere sidder fremgangsmåden på rygraden, fordi erfaringen sætter sig fast i hukommelsen.

Studier viser, at brug af multisensoriske teknikker (som at kombinere tale, berøring og visuelle stimuli) forbedrer hukommelsen. Eksempelvis kan det hjælpe personer med afasi at sige et ord højt, samtidig med at de ser og skriver det. Se artikel for mere viden HER

Kombinationen af opmærksomhed og gentagelse
Den mest effektive læring sker ved at kombinere opmærksomhed og gentagelse. Ved at rette opmærksomheden mod et ord eller en sætning og derefter gentage det flere gange, skabes der et mere robust sprogligt netværk i hjernen.

For eksempel, hvis en person med afasi skal lære ordet tallerken, kan en logopæd eller pårørende sikre, at personen er fuldt opmærksom på tallerkenen og artikulationsstederne i munden, mens ordet siges højt. Personen kan derefter gentage ordet flere gange, pege på tallerkenen og anvende ordet i forskellige sammenhænge for at styrke indlæringen. Ved at aktivere både auditiv, visuel, kinæstetisk og taktil hukommelse skabes flere adgange til lagring og genkaldelse. Dermed styrkes forbindelsen mellem arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen, hvilket fremmer en mere stabil og fleksibel anvendelse af ordet i kommunikationen.

Yderligere faktorer i hukommelses- og sprogtræning

Neuroplasticitet og mindfulness i afasiundervisning
Hjernen har en enestående evne til at tilpasse sig og danne nye forbindelser efter en skade – en evne, der kaldes neuroplasticitet. Gennem gentagen og målrettet træning kan personer med afasi genetablere sproglige funktioner. I denne proces spiller mindfulness en central rolle i den indre-motoriske afasiundervisning.

Indre-motorisk undervisning styrker samspillet mellem sprog, tale og kropsfornemmelse ved hjælp af “mindful” sprogtræning. Det indre i indre-motorisk henviser til en kropslig og mental opmærksomhed – en tilstand, som aktiveres og forstærkes gennem mindfulness. Når personen med afasi arbejder med mindfulness, skabes en kropslig bevidsthed, der understøtter et gunstigt miljø for hjernens omstrukturering. Denne kombination fremmer en dybere kontakt til en fokuseret læringstilstand, som øger motivationen, fordi fremskridt opleves mere tydeligt.

Det kan være udfordrende at forstå i teorien, fordi det er en kropslig oplevelse, der først giver rigtig mening, når den opleves direkte. Se video for mere viden HER

Digitale hjælpemidler og apps
Ny forskning peger på, at digitale applikationer som AI-drevne sprogtræningsprogrammer kan støtte genoptræningen. Apps, der tilpasser sig brugerens læringshastighed, har vist sig at forbedre sprogtilegnelse. Se artikler for mere viden HER

Sammenhæng mellem søvn og hukommelse
Søvnkvaliteten spiller en vigtig rolle i hukommelseslagring, fordi en god nats søvn efter sprogtræning styrker de neurale forbindelser, der er skabt i løbet af dagen. Se artikel for mere viden HER

Social interaktion som læringsværktøj
Studier viser, at social interaktion og samtalestøtte hjælper personer med afasi med at bevare og udvikle deres sprogfærdigheder. Se artikel for mere viden HER

For personer med afasi er det afgørende at træne hukommelse og sprog gennem en kombination af fokuseret opmærksomhed (mindfulness) og gentagelse. Ved at skabe situationer, hvor personen med afasi aktivt fokuserer på et ord og gentager det i meningsfulde sammenhænge, kan sproget langsomt genopbygges. Denne tilgang øger muligheden for at genvinde kommunikative evner og forbedre livskvaliteten.

Lad stilheden blive katalysator for fri tale

Marc Egede — Wed, 19 Feb 2025 14:45:03 +0000

At bruge stilheden som en katalysator kræver en bevidst tilgang. Gennem vejrtrækningsøvelser kan stilheden blive en aktiv del af arbejdet med at forbedre tale. I stedet for at fokusere på at presse ordene frem eller bekæmpe udfordringer med at tale, kan stilheden fungere som et trygt “mellemrum”, hvor både krop og sind kan slappe af, og kommunikationen kan udfolde sig mere frit.

Stilhed er ikke blot fraværet af lyd og bevægelse, men også en invitation til at give slip på den indre spænding, som ofte ledsager taleudfordringer. Når stilhedens potentiale udnyttes, kan den skabe en pause, hvor spændinger i kroppen mindskes, og hvor frygten for at tale får mindre magt. Dette rum af tilstedeværelse kan hjælpe personen til at genfinde en følelse af kontrol over deres tale, da de giver sig selv lov til at trække vejret, finde ro og lade ordene komme naturligt – uden pres eller bekymring.

Stilheden er fundamentet for lyd. Ud af stilheden kommer lyden, og når lyden er væk, vender stilheden tilbage igen. Når vi anerkender dette samspil, kan vi begynde at se stilheden ikke som et tomrum, men som en nødvendig del af kommunikationen – et rum, der giver plads til at tale uden at forcere ordene.

Vi kender det fra hverdagen: Når vi ikke kan huske et navn eller en oplysning, hjælper det sjældent at tænke mere intensivt over det. Det er først, når vi slipper kampen og lader stilheden arbejde for os, at svarene ofte dukker op af sig selv. Denne proces, hvor indre stilhed giver hjernen mulighed for at organisere sig selv, viser, hvordan stilhed kan fungere som en katalysator for mere fri og naturlig tale. Når vi tillader stilheden at træde frem, skabes et rum, hvor ord og bevægelser kan opstå spontant og ubesværet, uden først at blive filtreret eller hæmmet af tankernes konstante vurdering eller frygt for fejl.

Når talelidelser bliver en hindring for nu’et

Marc Egede — Sat, 15 Feb 2025 23:34:09 +0000

Denne sætning fremhæver en vigtig pointe: Når taleproblemer eller andre kommunikationsvanskeligheder ikke blot er praktiske forhindringer, men også bliver psykologiske byrder. Det kan føles, som om man sidder fast mellem et “før” og et “efter”, hvilket gør det svært at være til stede i nuet. Man kan længes efter en fremtid, hvor problemet er løst, og det skaber en konstant indre uro og spændinger i kroppen.

I denne situation kan det være hjælpsomt at skifte fokus fra “jeg skal blive anderledes” til “jeg kan være med det, der er, lige nu.” Det handler ikke om at opgive ønsket om forbedring, men om at acceptere sig selv og sine udfordringer som en del af processen og bruge det som et stærkt fundament for udvikling.

Strategier til at finde ro i nu’et:

Mindfulnessøvelser
Øv dig i at være opmærksom på det nuværende øjeblik uden at dømme det. Fokuser på vejrtrækningen og mærk, hvordan luften føles, når den går ind og ud, uden at forsøge at ændre noget.

Taknemmelighed for små sejre
Anerkend øjeblikke, hvor talen flyder bedre, eller kommunikationen lykkes. Det kan være noget så simpelt som: “I dag fortalte jeg en historie uden vanskeligheder, og det var en succes.”

Selvmedfølelse
Tal til dig selv, som du ville til en ven, der oplever det samme. For eksempel: “Det er okay, at det her er svært. Jeg gør mit bedste, og det er nok.”

Flowaktiviteter
Dyrk aktiviteter, hvor fokus på resultatet forsvinder, og hvor processen i sig selv giver glæde, som musik, tegning, leg, yoga eller andet, der føles meningsfuldt.

Ved at skabe plads til nu’et kan man finde en indre ro, der styrker arbejdet med talevanskeligheder, uanset om det sker gennem mindfulness, kropslig aktivitet eller logopædisk behandling.

Automatiserer din tale og stemme

Marc Egede — Sat, 15 Feb 2025 17:30:17 +0000

Hvordan er det muligt for os at tale og bruge stemmen uden at tænke over det? Svaret ligger i basalganglierne, hjernens center for automatisering af bevægelser. Her gemmes kroppens erfaringer, så vi kan tale og bruge stemmen uden at tænke over det. Basalganglierne samarbejder tæt med andre områder af hjernen, såsom motorisk cortex og lillehjernen, for at sikre, at vores bevægelser bliver både præcise og effektive. Denne proces sker gennem gentagen træning af bevægelser, hvor basalganglierne spiller en central rolle i finjusteringen og automatiseringen over tid. Derudover hjælper basalganglierne med at filtrere unødvendige bevægelser fra og fokuserer på de mest relevante handlinger, hvilket gør vores bevægelser mere flydende og målrettede.

Gode vaner for livet
Ved tale- og stemmevanskeligheder forstyrres de indlærte bevægelsesmønstre, som er lagret i basalganglierne. Dette skaber en ubalance mellem taleorganerne, kommunikationen og personens selvopfattelse. Resultatet er ofte frustration, øget spænding og motoriske ubalance, hvilket kan resultere i fastlåste og uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre.Vanskeligheder med tale og stemme skyldes ofte en ubalance i de muskler, der styrer disse funktioner. Denne ubalance kan opstå som følge af for høj eller for lav muskelspænding, hvilket ofte skyldes uhensigtsmæssige vaner i den daglige brug af stemme og tale. Når stemmen belastes forkert over tid, kan det føre til spændinger, træthed eller endda skader, der påvirker stemmens kvalitet og funktion.

Tale og stemme er tæt forbundne, og en kraftig taleføring vil typisk kræve en tilsvarende kraftig brug af stemmen. Dette er ofte nødvendigt i miljøer med høj baggrundsstøj, som eksempelvis en klasselokale fyldt med elever eller et travlt kontorlandskab. I sådanne situationer kan det konstante behov for at hæve stemmen resultere i overbelastning af stemmebåndene og de omkringliggende muskler. Over tid kan dette udvikle sig til en mere kompleks og vedvarende stemmeproblematik, der ikke kun påvirker den daglige kommunikation, men også kan føre til fysisk ubehag og træthed i stemmeapparatet. Den motoriske ubalancen opstår gennem kroppens naturlige bevægelsesmønstre, som over tid automatiseres og lagres i basalganglierne, der fungerer som hjernens kontrolcenter for vanemæssige bevægelser. Disse processer foregår på et ubevidst niveau, hvilket betyder, at problemer ofte først opdages, når de er blevet dybt indgroede og derfor vanskelige at ændre. Når først adfærdsmønstrene er blevet en fast del af kroppens motoriske hukommelse, kræver det ofte målrettet og professionel logopædisk vejledning at bryde gamle, uhensigtsmæssige vaner og erstatte dem med mere hensigtsmæssige mønstre.

For at ændre indgroede vaner kræves en målrettet og systematisk tilgang, der kan opdeles i fire stadier, som gennemgås i næste afsnit. Processen indebærer en bevidst og kontinuerlig indsats i forhold til åndedrættet, kropsbevidstheden og regulering af spændingsniveauet i musklerne. Det handler ikke kun om at registrere og forstå, hvordan kroppen bevæger sig, men også om aktivt at ændre mønstre, der skaber uhensigtsmæssige spændinger eller begrænsninger.I mange tilfælde er det nødvendigt at arbejde med de psykologiske faktorer, der påvirker spændingsniveauet og kroppens reaktioner. Stress, angst eller indre modstand kan bidrage til uhensigtsmæssige mønstre, og en del af behandlingen består derfor i at lære at håndtere disse reaktioner. Ved at kombinere kropsbevidsthed med mental opmærksomhed skabes mulighed for dybere, mere bæredygtige og varige forandringer. Helhedsorienteret indre-motorisk talebehandling kombinerer fysiske, mentale og logopædiske aspekter og styrker både talefærdigheder, selvtillid og kropsbevidsthed.

Skab forandring gennem fire stadier

Bevidsthed om den indre krop
For at skabe varige ændringer i tale og stemme er det afgørende først at opnå bevidsthed om den “indre krop”. At opdage og forstå denne forbindelse er det første skridt – og allerede her er halvdelen af målet nået. Når denne bevidsthed er etableret, åbner det for et nyt perspektiv: En dybere kontakt til sig selv, der gør det muligt at observere og regulere de muskelaktiviteter som styrer talen og stemmen. Denne indsigt giver mulighed for at identificere spændinger, ubalancer og andre udfordringer, som tidligere er blevet overset. Dermed skabes et solidt fundament for de næste skridt i processen.
Opdagelse efter tale
Det andet trin i processen handler om at udvikle en bevidsthed omkring de signaler, der kræver opmærksomhed og justering, efter at man har talt. Måske mangler stemmen eller talen den ønskede klang, styrke eller følelsesmæssige udtryk, hvilket kan føre til frustration eller skuffelse. Dette kan være et tegn på, at stemmen ikke bruges på en måde, der understøtter ens mål eller intentioner. Fysiske symptomer som smerte, spændinger eller ubehag i halsen kan samtidig indikere, at stemmebåndene eller de omkringliggende muskler er overbelastede eller anvendt ineffektivt. At identificere og forstå disse signaler er afgørende for at forbedre stemmebrug og opnå en mere naturlig og behagelig måde at tale på.
Opdagelse under tale
Det tredje trin handler om at opnå en dybere bevidsthed om spændinger eller uhensigtsmæssig stemmebrug, der kan opstå, mens man taler og kommunikerer. Ved at identificere og forstå disse mønstre bliver det muligt at foretage justeringer i realtid. Dette kan hjælpe med at reducere overflødige spændinger eller kompensere for en mangel på nødvendige spændinger, der forhindrer stemmen i at lyde naturlig, fri og ubesværet. Gennem denne proces kan man gradvist opbygge en mere afbalanceret og effektiv stemmefunktion, der understøtter både komfort og udtryk.
Forudsigelse og regulering
Det sidste trin handler om at forudse og regulere spændingsniveauet allerede inden talen påbegyndes. Det kræver en målrettet indsats for at forstå og arbejde med kroppens naturlige mønstre for spænding og afspænding samt de psykologiske faktorer, der kan påvirke spændingsniveauet. Ved at opnå en dybere forståelse af kroppens signaler og skabe balance mellem fysisk og mental forberedelse kan man opnå en mere naturlig og ubesværet brug af stemmen. Dette forbedrer klarhed, udtryk og autenticitet i kommunikationen, samtidig med at det reducerer spændinger og øger selvtilliden og nærværet i samspillet med andre.

En vellykket ændring kræver en helhedsorienteret indre-motorisk tilgang, hvor psyke og krop samarbejder. Ved at genoprette balancen mellem spænding og afspænding samt skabe et positivt selvbillede kan man opnå større frihed og selvtillid i kommunikationen. Processen fokuserer på basalgangliernes motoriske system, som styrer automatiserede talevaner. Gennem øget kropsbevidsthed og nedbrydning af negative mønstre kan man opnå en mere tilfredsstillende tale og stemme, der styrker både kommunikation og selvopfattelse.

Ved organiske talevanskeligheder
Lidelser med lav muskelspænding ses ofte ved organiske tale- og stemmelidelser, som kan opstå i forbindelse med neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom eller som følge af lammelser efter apopleksi, kirurgi eller traume. Behandlingen kræver en grundig udredning af de specifikke muskler, der er påvirket, da dette danner grundlag for en målrettet indsats.

Behandlingen og genoptræningen følger fire trin:

Identifikation, hvor de relevante muskelgrupper og deres funktionelle begrænsninger afdækkes.
Opbygning, hvor muskelstyrke og kontrol gradvist forbedres gennem målrettede øvelser.
Stabilisering, hvor de opnåede forbedringer fastholdes.
Automatisering, hvor de nye bevægelsesmønstre integreres i daglig tale og stemmebrug.

Træningsprogrammet tilpasses individuelt og kan omfatte øvelser til styrke, koordination, udstrækning og afspænding af de relevante muskler. Behandlingen kan desuden understøttes af vejrtrækningsøvelser og stemmehygiejne for at sikre en mere funktionel og bæredygtig brug af stemmen. Målet er at forbedre både muskulær kontrol og stemmekvalitet, så kommunikationen bliver lettere og mere naturlig.

Tankefølelser – en psykologisk fortolkning

Marc Egede — Thu, 13 Feb 2025 23:42:25 +0000

Følelser og emotioner bruges ofte som synonymer, men der er vigtige forskelle. Emotioner kan forstås som “tankefølelser”, der er tæt knyttet til vores tanker og fortolkninger af en situation. Det kan være en fordel at skelne mellem disse, når man arbejder med talelidelser.

Forskellen mellem følelser og emotioner
Følelser:
Følelser er umiddelbare, kropslige og instinktive reaktioner på en situation.
De opstår uden nødvendigvis at kræve tankeaktivitet og er tæt forbundet med kroppens fysiologiske systemer.

Eksempel: Frygt, som opstår, når vi står over for en konkret fare, som en aggressiv hund. Her reagerer kroppen automatisk med kamp-eller-flugt-respons.

Emotioner (tankefølelser):
Emotioner opstår som en psykologisk reaktion på vores mentale fortolkning og tanker om en situation. De er mere komplekse og kan bygge på tidligere erfaringer, kulturelle normer og forventninger.

Eksempel: Angst opstår, når vi tænker på, hvad der kunne ske i en given situation, som frygten for at blive bedømt, når man skal tale foran en forsamling. Situationen er ikke nødvendigvis farlig, men tankerne skaber følelsen af ubehag.

Eksempel med stammen
En person, der stammer, kan opleve, at frygten for andres vurdering og angsten for at fejle øger usikkerheden og fører til blokeringer. Denne angst er ikke et resultat af en konkret fare, som for eksempel frygt for et fysisk angreb, men kommer fra tankemønstre og bekymringer.