Afasi påvirker mennesker forskelligt, og logopædisk behandling handler om at hjælpe personen med at håndtere de udfordringer, der opstår, når de ikke kan finde ordene, bliver misforstået eller ikke kan udtrykke det, de ønsker at sige. Jo bedre personen lærer at acceptere og være i disse situationer, desto lettere bliver det ofte at genfinde ordene og kommunikere. Det handler ikke om at lære sproget forfra – det er allerede til stede, men der er en barriere, som gør det svært at få adgang til det.
Pårørende oplever ofte, at personer med afasi taler mere frit, når de er afslappede og ikke bekymrer sig om, hvordan de formulerer sig. Det kan de fleste genkende fra samtaler med en nær ven. Hos personer uden afasi sker kommunikation spontant og intuitivt – man taler ud fra følelser og en umiddelbar fornemmelse fremfor tanker og analyser. Ved afasi må ordene derimod hentes frem bevidst, som når man forsøger at tale et fremmedsprog, man sjældent bruger.
Normalt er fokus på, hvad man vil sige, ikke hvordan. Ordene flyder frit uden anstrengelse. Ved afasi forstyrres denne intuitive proces, og kommunikationen bliver anstrengt og styret af tanker. Mange kender følelsen af at holde en vigtig tale, hvor man pludselig bliver bevidst om sin måde at tale på, og ordene ikke længere kommer naturligt. Når man er nervøs, bliver det svært at finde de rette ord, i modsætning til den lethed, man oplever i en afslappet samtale. Derfor er det vigtigt at støtte en intuitiv og tryg tilgang til tale ved afasi, så kommunikationen ikke præges af misforståelser, opgivelse og frygt for andres reaktioner.
Læs her, hvordan forskning støtter dette perspektiv:
- En undersøgelse fra NTNU viser, at samtaler ofte brydes ved afasi på grund af ordletningsvanskeligheder, og at en afslappet kommunikationsform kan fremme mere spontan tale (læs her).
- En kvalitativ undersøgelse fra Universitetet i Oslo peger på, at personer med afasi føler sig mere trygge og udtryksfulde i et roligt og accepterende miljø (læs her).
- En masteropgave fra OsloMet understreger, at personer med afasi ofte undgår kommunikation under pres og fremhæver vigtigheden af trygge rammer (læs her).
En person med afasi kan nemt ende i en ond cirkel, hvor frygten for at finde de rette ord hæmmer evnen til at huske og anvende dem korrekt. Traditionel logopædisk behandling fokuserer ofte på målrettede øvelser med ordgentagelse, der styrker både hukommelse og ordgenkendelse. Denne tilgang mangler dog ofte en tæt kobling til daglig kommunikation, hvilket kan gøre det svært at overføre de indlærte færdigheder til hverdagen. Hvis logopæden ikke fokuserer på at reducere præstationspres og håndtere negative tanker, kan det hindre personen i både at huske det lærte og udtrykke sig frit i hverdagen.
Stilhedens betydning
Stilhed kan beskrives som fravær af lyd og bevægelse eller som en oplevelse af indre ro. I det logopædiske arbejde med afasi har stilheden en central betydning. Stilheden giver plads til kommunikation og samvær og mulighed for at samle sig og finde vej til ordene.
Ligesom indånding følges af udånding, og spænding veksler med afspænding, opstår ordene under talen som korte manifestationer af stilheden. De formes, udtales og forsvinder igen – og efterlader plads til stilhed, indtil nye ord opstår. Sådan fortsætter kommunikationen, indtil der igen bliver stille. En måde at illustrere det på kunne være: Stilheden er som himlen, og ordene er som skyer, der driver hen over den – de formes og opløses, kommer og går, mens himlen forbliver rolig og uforanderlig i baggrunden.
Forstår man, at stilhed skaber et rum, hvor sproget kan udforme sig, har man også adgang til den kilde, hvorfra nye ord udspringer.
Stilhed giver hjernen tid til at bearbejde sproget uden pres. Når der er ro i hovedet, forstyrres hjernen ikke af tankemylder, og sproglige forbindelser opstår mere naturligt. Tænk på, når du prøver at huske navnet på en skuespiller – jo mere du anstrenger dig, desto sværere bliver det. Men når du giver slip og lader stilheden komme til, dukker navnet pludselig op.
Hvis du får afasi, er stilhed en vigtig teknik. Ordene kan ikke tvinges frem; de kommer, når hjernen er klar. Det handler derfor om at skabe de bedste rammer for, at sproget kan genopbygges. Stilheden giver hjernen frihed til at arbejde, både før og efter afasien opstår.
Stilhed skaber et rum, hvor hjernen kan reorganisere sig uden forstyrrelser. Her får sproget lov til at vokse på egne betingelser, hvilket styrker både genlæring, hukommelse og evnen til at udtrykke sig klart. Hos mig lærer du, hvordan du aktivt kan bruge stilheden i din sproglige genoptræning.
Afasibehandling bør fokusere på personens bevidsthedstilstand under kommunikation frem for primært at træne ordhukommelsen. Træning af både bevidsthedstilstanden og ordhukommelsen kan kombineres, så personen med afasi både er bevidste om den indre stilhed og ordproduktionen samtidig. Dette betyder, at personen opretholder en indre ro samtidig med, at den gradvise genopbygning af sproget. Denne tilgang støtter personen i at acceptere og arbejde med fejl som en naturlig del af processen, snarere end at betragte dem som hindringer. Ved at fremme selvregulering og accept kan logopæden hjælpe personen med at opnå meningsfuld kommunikation på deres egne præmisser, hvilket skaber en varig forbedring af sprogfærdigheder og livskvalitet.
Sprogtilegnelse sker mest naturligt, når fokus er på fri og kreativ udfoldelse – ikke på korrekthed og præstation. Ord kommer til én, når man får lov at lege med sproget uden at blive hæmmet af selvkritik eller forventninger. Det handler om at turde tale frit uden at tænke på, om det er rigtigt eller forkert. Ligesom når man går fremad uden at kigge bagud – fejl bremser ikke bevægelsen. I en sådan tryg ramme får sproget lov til at vokse i sit eget tempo.
Den indre motoriske tilgang understøttes af forskning, som viser, at stilhed og pauser i kommunikationen skaber rum for kognitiv bearbejdning og fremmer sproglig genopbygning. Stilheden reducerer stress og fremmer indre ro, hvilket er afgørende for sprogudvikling.
White Rose eTheses (Windeatt, 2022)
En ph.d.-afhandling, der undersøger brugen af pauser og stilhed i samtaler med personer med afasi. Den viser, hvordan stilhed fungerer som et aktivt redskab i samtalen og fremmer fælles forståelse og deltagelse (læs her).PubMed – Varela et al. (2012)
En artikel der udforsker forbindelsen mellem meditation og hjernens funktioner, herunder hvordan mindfulness kan understøtte neuroplastiske processer, som er relevante for genoptræning ved afasi (læs her).Frontiers in Psychology (2024)
Et nyere studie, der viser, hvordan bevidst opmærksomhed og accept i sproglig rehabilitering kan forbedre både følelsesmæssig trivsel og sproglige færdigheder hos personer med afasi (læs her).
Sangen HJEM – en rørende fortælling om at finde sig selv
Sangerinden og sangskriveren Sanne Salomonsen blev ramt af en blodprop i 2006. Ud af den oplevelse er der opstået en række sange, der kan hjælpe med at forstå, hvad det vil sige at blive ramt af en hjerneskade og rejse sig igen. Særligt sangen HJEM beskriver denne rejse på en rørende måde. I sangen deler hun budskaber om at acceptere fortiden, finde ro i nuet og genfinde sig selv.
- “Der er intet der lokker mig tilbage ud af dette øjeblik, denne time, denne dag.”
- “Jeg er præcis, hvor jeg skal være.”
- “Jeg er ved at finde frem til det menneske, jeg er.”
- “Jeg er ikke bange for at fejle mere.”
- “Lever man, er det jo hvad der sker.”
- “Som et vers der fandt sin sang, står jeg her.”
- “Så er jeg kommet hjem.”
Musik har en unik evne til at udtrykke det, som ord ikke kan formidle. Når en person med afasi får ro i sindet og frihed fra den “dømmende og kritiske hjerne”, opstår der plads til udvikling. Det handler om at være til stede og acceptere “øjeblikket”, som det er, her og nu, så sproget gradvist kan genfinde sin egen melodi.
