Som forælder til et barn der stammer, kender jeg følelsen af afmagt. Man ser sit barn kæmpe for at få ordene ud, og man mærker frustrationen helt ind i kroppen. Skal man hjælpe? Skal man vente? Eller risikerer man at gøre det værre ved at blande sig for meget?
De fleste forældre ønsker at støtte deres barn bedst muligt, men det kan være svært at vide hvordan. I begyndelsen er det ofte logopæden, der guider barnet gennem øvelserne og hjælper det med at forstå teknikkerne. Efterhånden som barnet bliver mere trygt, kan forældrene gradvist tage en mere aktiv rolle derhjemme som støtte, ikke som træner.
Forældre spiller en afgørende rolle ved at skabe et roligt, nysgerrigt og trygt rum, hvor barnet tør eksperimentere med sin tale. Når teknikker bliver noget, barnet selv opdager effekten af frem for noget, det skal, vokser motivationen indefra. Som man siger: teknikken skal vokse indefra, ikke påtvinges udefra.
Små ændringer i forældrenes tilgang kan gøre en stor forskel. I stedet for at rette på barnets tale, kan man for eksempel:
• Spørge barnet, hvordan det selv oplever sin stammen, og hvad der hjælper.
• Lade barnet vurdere sin indsats på en skala fra 1 til 10, så fokus flyttes fra fejl til indsats.
• Være opmærksom på tegn på træthed, uro eller spænding og hjælpe barnet med at finde ro.
• Anerkende tilbagefald som en naturlig del af læring, ikke som et nederlag.
• Mind barnet om, at teknikkerne er et redskab til frihed, ikke en regel der skal følges.
Når forældre giver plads til barnets egen rytme og lytter mere end de retter, bliver de en vigtig del af barnets udvikling. Det handler ikke om at få stammen væk, men om at give barnet modet til at kommunikere frit med både styrke og tryghed.
