Mange forældre bliver bekymrede, når deres barn pludselig begynder at stamme. Men faktisk er det helt normalt, at en del børn oplever en periode med ikke-flydende tale i deres tidlige udvikling. Omkring 4-5 % af alle børn vil opleve en fase med stammen, typisk i alderen 2-5 år, hvor deres sproglige udvikling er i rivende udvikling.
Hvorfor opstår børnestammen?
Denne ikke-flydende tale opstår ofte i forbindelse med et udviklingsspring på flere niveauer – følelsesmæssigt, fysisk og kognitivt. Barnets tanker kan løbe hurtigere, end dets talefærdigheder kan følge med, hvilket skaber en midlertidig ubalance. I denne periode tilegner barnet sig mange nye ord og begreber, men den motoriske evne til at forme ordene udvikler sig ikke nødvendigvis i samme tempo.
Hjernen og kroppen modnes forskudt, og barnet kan have svært ved at koordinere sin sproglige og motoriske udvikling. Dette kan føre til stammen med gentagelser af lyde eller ord, forlængelser af lyde eller blokeringer, hvor ordene simpelthen ikke vil ud. I nogle tilfælde forbindes denne sårbare udviklingsperiode med store forandringer, hvilket mange voksne med stammen ofte refererer tilbage til via efterrationalisering.
Stammen opstår sjældent som følge af én enkelt årsag, men snarere som et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, sproglige og følelsesmæssige faktorer. Der findes derfor ingen entydig måde at forebygge eller forhindre stammen på, da det er en naturlig del af nogle børns sproglige udvikling.
Genetik og kønsforskelle i stammen
Udover udviklingsmæssige forhold spiller genetiske faktorer en afgørende rolle i stammen, da forskning viser, at tilstanden ofte optræder i familier. Faktisk har omkring 60-70 % af personer, der stammer, en nær slægtning med samme udfordring. Genetiske studier har identificeret specifikke genvarianter, der kan øge risikoen for stammen, særligt dem, der påvirker neurologiske processer og taleproduktion.
Stammen forekommer oftere hos drenge end piger, typisk i et forhold på 3-4 drenge for hver pige. Selvom årsagerne ikke er fuldt belyst, tyder forskning på, at forskelle i hjernens udvikling og sprogbearbejdning spiller en væsentlig rolle. For de fleste børn forsvinder stammen spontant, men for 1-2 % varer den ved ind i voksenalderen.
Hvordan påvirker omgivelserne stammen?
Børnestammen er en naturlig del af mange børns sproglige udvikling og opstår ofte, når barnets sprog og motorik endnu ikke er fuldt koordinerede. I mange tilfælde forsvinder stammen af sig selv, efterhånden som barnets sproglige og motoriske færdigheder modnes.
Dog kan eksterne faktorer spille en afgørende rolle for, hvordan stammen udvikler sig. Oplever barnet pres fra forældre, pædagoger eller jævnaldrende, kan det føre til øget frustration og usikkerhed. Når barnet bliver opmærksomt på sin stammen, kan det forsøge at skjule den, hvilket ofte forstærker spændinger i taleapparatet og dermed forværrer stammen.
Derfor er det afgørende, at barnet mødes med tålmodighed, accept og tryghed i sine kommunikationssituationer – især i førskolealderen, hvor ikke-flydende tale er helt naturlig.
Forskning viser, at en anerkendende tilgang fra omgivelserne styrker barnets tale. Når barnet oplever accept uden krav om at tale anderledes, mindskes angst og muskelspændinger.
Det er derfor vigtigt, at forældre og pædagoger vejledes i, hvordan de med en tryg og tålmodig tilgang kan støtte barnets kommunikation – både i hjemmet og i dagtilbud. Følgende strategier kan med fordel bruges sideløbende med logopædisk behandling:
Skab et roligt og støttende kommunikationsmiljø, hvor barnet kan tale frit uden pres
Tal langsomt og tydeligt for at mindske presset på barnet
Giv barnet tid og plads til at udtrykke sig uden afbrydelser eller rettelser
Bevar øjenkontakt og vis, at du lytter – også når barnet stammer
Stil færre spørgsmål og kommentér hellere på det, barnet laver eller siger
Tal åbent om stammen og involver omgivelserne for at skabe forståelse og støtte
Disse tiltag styrker barnets selvtillid og trivsel og skaber et solidt fundament for en positiv og varig kommunikationsudvikling.
Hvornår bør man søge logopædisk hjælp?
I de tilfælde, hvor stammen ikke aftager, eller hvor barnet begynder at få negative følelser omkring sin tale, er det vigtigt, at barnet får hjælp af en logopæd, så hurtigt som muligt. Børn, der oplever stammen som en hindring, har behov for målrettet og intensiv undervisning – uanset årsagen. I praksis og forskning ses det, at børn med en familiær disposition for stammen har øget risiko for vedvarende vanskeligheder, hvilket gør en tidlig indsats endnu vigtigere. En veltilrettelagt logopædisk indsats kan forebygge, at stammen påvirker barnets trivsel, selvtillid og sociale relationer negativt.
Logopæden arbejder ud fra en individuel vurdering af barnets tale og kommunikationsmønstre og tilrettelægger forløbet med udgangspunkt i barnets styrker og udviklingstrin. Med specialiseret viden og evidensbaserede metoder hjælper logopæden barnet med at finde hensigtsmæssige måder at håndtere stammen på. Forældrene spiller en central rolle og er nøglen til barnets daglige støtte og tryghed. Hvor forældre ofte reagerer følelsesmæssigt og intuitivt, kan logopæden supplere med en struktureret og neutral tilgang, der hjælper barnet med at håndtere både fysiske blokeringer og følelsesmæssige reaktioner.
Formålet er, at barnet i en tidlig alder lærer at tackle sine udfordringer på en hensigtsmæssig måde, så stammen ikke bliver en hindring for barnets valg senere i livet. Ved at lære strategier til at håndtere stammen får barnet redskaber til at styrke sin generelle udvikling, indgå i sociale relationer og bevare et sundt selvværd.
Opsamling
Effekten af den logopædiske indsats varierer fra barn til barn. Nogle har gavn af tidlig logopædisk behandling, mens andre kan vente med behandling – for eksempel hvis stammen vurderes som midlertidig og knyttet til et naturligt udviklingstrin, hvis barnet er ubekymret og ikke selv oplever stammen som et problem, eller hvis stammen er let og sjældent forekommende.
Nogle børn kan nøjes med få behandlinger, mens andre har behov for længerevarende forløb. Oftest er der tale om korte forløb, hvor barn og forældre får redskaber og strategier, de kan bruge i hverdagen.
Logopæden har ansvar for at foretage en grundig vurdering og justere indsatsen og forventningerne i tæt samarbejde med familien – for eksempel gennem samtaler om barnets generelle trivsel, håndtering af stammen og respons på behandlingen.
Formålet er at styrke barnets kommunikation og selvtillid, så barnet oplever større tryghed og frihed i samspillet med andre – både her og nu og på længere sigt.
